Loop-model

Indledning:

Vi har i vores samskabelsesprojekt fået tildelt den kinesiske børnehave Mdodo. Vi vil i vores skriftlige produkt inddrage og begrunde vores valg af teori i forhold til vores samskabelsesprojekt.

Som en del af vores planlægning, har vi valgt at gøre brug af loop-modellen, som et didaktisk redskab indenfor mediepædagogik. Ud fra vores fælles interesse for dyr, har vi valgt at bruge dette som emne, hvilket skal være med til at danne grundlag for vores projekt og give Mdodo mulighed for medbestemmelse.

Tema:

Vores overordnede tema er inklusion, hvilket vi gerne vil opnå med læring gennem leg, som sætter kroppen i bevægelse og stimulerer sanserne. 

Grundet kulturforskellen mellem Danmark og Kina finder vi det essentielt, at kunne forstå hinanden ud fra fælles præmisser og derved anerkende hinanden. For at anerkende en anden person skal man kunne lytte, forstå og acceptere hinandens følelser og afgrænse sig selv i sine personlige holdninger. Måden hvorpå vi vil være anerkendende er ved at være åbne og respektfulde for Mdodos meninger og ideer til samskabelsesprojektet (Bae, 1996).

Da der også er en forskel i sproget, skal vi i videoerne have fokus på, hvordan kommunikationen er med børnene i Kina, så vi skal derfor skabe et fællessprog med dem. Vi vil bruge kropssprog og billedsprog, i form af piktogrammer i vores videoer, hvilket kan ses i Mdodos pjece, hvor de selv benytter sig af dette redskab. Derudover vil vi skrive på engelsk på vores blog. Det er vigtigt, at vi er tydelige i, hvordan vi kommunikerer, så vi undgår misforståelser.

Udover respekt for deres kultur, har vi også fokus på det enkelte individ. På grund af dette ser vi inklusion som et vigtigt begreb i vores pædagogiske arbejde, der handler om alle børns ret, til at være en del af fællesskabet. Det handler ikke alene om, at alle børn skal rummes i fællesskabet, men om at værdsætte og respektere hinanden.

Rasmus Alenkærs fire parametre: tilstedeværelse, delagtighed, udvikling, accept og anerkendelse, fra inklusionsblomsten kommer til udtryk i vores tilgang til produktet, da vi giver alle børn lige mulighed for deltagelse og dermed inklusion (Bohr, 2015).

Når vi snakker om inklusion, så må eksklusion også nævnes. Eksklusion handler om at skubbe nogle ud af fællesskabet, som før var inde, eller at holde dem ude (Bendix, 2012). Der er visse eksklusionsmekanismer der gør, at den enkelte kan blive ekskluderet. Hvis man eksempelvis ikke kan få lov til at deltage på sine egne præmisser, risikerer man at den enkelte ikke bliver inkluderet.

Grundet disse eksklusionsmekanismer har vi valgt at skabe en aktivitet, hvor alle børn kan deltage, vise deres produkt frem, få anerkendelse og accept, på trods af, at deres produkt udskiller sig fra de andres. Vi prøver at undgå konkurrenceelementet, så alle børn kan deltage ud fra egne forudsætninger, dermed har alle mulighed for succesoplevelser og ingen oplever nederlag.

Ramme:

Produktet tager grundlæggende udgangspunkt i mediepædagogik, med henblik på samskabelse, og med fokus på dagtilbudsloven §7, hvor der står at: Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv. (Dagtilbudsloven § 7), da vi ønsker at give Mdodo en større indsigt i, hvilke lovgivninger vi arbejder under i Danmark og hvilke fokusområder vi har, herunder læring og leg, som de også er inspirerede af.

Vi ser også nærmere på læreplanstemaerne under planlægningen, der indeholder et af produktets emner, “Krop, sanser og bevægelse”, hvilket skal understøtte børns læring. Med introduktion til de pædagogiske læreplanstemaer, kan det også etablere nye fokusområder for Mdodo. I bloggen vil læreplanstemaerne komme til udtryk i vores aktiviteter, der vil være rammestyret.

Under forløbet benytter vi os af to ud af de tre læringsrum, vi veksler her mellem at være foran og ved siden af. Vi er foran i det første læringsrum, idet vi overordnet bestemmer, hvad vi vil lave med børnene. Vi er ved siden af, i det andet læringsrum, hvor vi giver børnene medbestemmelse over, hvilke dyr de gerne vil lave og hvilke aktiviteter. Vi benytter os samtidigt af rammestyringsprincippet, da vi vælger de givne aktiviteter, men der er mulighed for flere måder, at løse opgaverne på. Vi vælger at de skal lave dyremasker, men ikke hvilke, dette er op til børnene (Vorre, 2015).

En anden grund til at vi vil sætte rammerne, er for at holde børnene i flow. Cikszentmihalyi mener, at man engagerer sig bedst, hvis aktivitetsniveauet er tilpasset ens egne evner og ressourcer. Vi har besluttet os for at formidle temaet om inklusion igennem dyr, da vi foruden vores egen interesse, også mener, at det er et tema som børnene i alderen 4-5 år har kendskab til. Grundet at vi ikke er fysisk til stede, åbner vi rammerne op for at børnenes pædagog får ansvaret, at tilpasse børnenes miljø bedst muligt til deres behov (Andersen & Brøndsted, 2012). Pædagogen i Mdodo skal derfor være med til at skabe dyremaskerne, men også styre de fysiske aktiviteter. 

Børnene er med til at bestemme, hvilken slags handling vi skal præsentere. På grund af at vi giver dem denne medbestemmelse forventer vi, at børnene er nysgerrige og koncentrerede i aktiviteten, og dermed opnår de en følelse af flow.

For at børnene kan komme i flow, skal vi være sikre på at børnene forstår os og derfor har vi fokus på, hvordan vi selv er som kropslige kulturformidlere. Børnene imiterer handlinger og afspejler deres kropssprog. I videoerne vil vi bruge vores mimik og gestikulationer til at stimulere børnenes motivation og smitte børnene med en positiv energi. På trods af at vi ikke er fysisk tilstedeværende, vil vi invitere dem til vores aktivitet og vække deres nysgerrighed igennem videoerne (Sandholm, 2012).

Kultur:

Vi ønsker at skabe en kultur, der er præget af inklusion og med en anerkendende tilgang. Vi giver her mulighed for, at alle kan bidrage med deres idéer og ønsker til hvilke dyr de vil imitere. Alle skal have lige mulighed for deltagelse og medbestemmelse og alle skal føle at de bliver set, hørt og respekteret, som nævnt tidligere.

Vi vil samtidig gerne have en undervisningskultur præget af leg. Vi har valgt at inddrage Maurice Merleau-Ponty, som mener at vi sanser, erfarer og oplever verden gennem vores kroppe. Vi forstår verden ud fra vores oplevelser og handlinger, derefter kommer vores refleksioner.
Derfor er det også vigtigt for os, at børnene får lov at leve sig ind i de dyr, som de vælger, for at få en bedre forståelse af dem (Austring & Sørensen, 2006). Grundet Merleau-Pontys teori om at vi erfarer gennem vores kroppe har vi fokus på bevægelse.

Vi vil gerne opnå bevægelsesglæde, da det er vigtigt, at børn får bevæget sig nok dagligt og dette opnås bedst gennem leg. Her forsøger vi at opfylde Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at børn i alderen 5-17 år skal bevæge sig i en time dagligt med moderat til høj intensitet (Sundhedsstyrelsen, 2001). Denne anbefaling er også kommet ind i den danske folkeskole, hvor de har sat tid af til at børn kan bevæge sig. Den danske skolegang er altså meget anderledes fra den kinesiske.

Vores tildelte børnehave Mdodo er dog inspireret af det danske uddannelsessystem og værdier, hvilket skiller sig ud fra Kinas traditionelle børnehave. Børnehaverne i Kina er hovedsageligt indskoling, så de bliver bedst mulig klar til den formelle skolegang. Formålet med Kinas børnehaver er at “børnene udvikler sig fysisk, moralsk, intellektuelt og æstetisk på en harmonisk måde for at blive klar til deres formelle skoleuddannelse.” (China Education Center, 2019).

Teknik:
I dette projekt vil vi bruge programmet Movavi Video Editor 15 til sammenklipning og redigering af de tre primære videoer. Vi vil bruge et spejlreflekskamera, mikrofon og kamerastativ for at få den bedste mulige kvalitet.

Vi vil benytte greenscreen til forskellige baggrunde og effekter i vores videoer. Ved brug af greenscreen har vi mulighed for at designe et digitalt univers, som kan bidrage til skabelsen af en anderledes verden. Vi har ingen forventninger til vores tildelte samskabelsespartners teknologiske kunnen, eftersom vi ikke har kendskab til deres viden eller ressourcer vedrørende teknologi.

Vi har fokus på, hvad der er tilladt i forhold til kommunikationen, da Kina ikke har mulighed for b.la. at anvende ”Google” og ”Youtube” m.fl. Derfor kommer kommunikationen til at foregå via ”Wechat” og mail, hvor vi ønsker at Mdodo uploader billeder og videoer fra børnenes aktiviteter. På bloggen vil vi anvende disse billeder eller videoer, som Mdodo sender til os.

Æstetik og kreativitet:

Vores æstetiske og kreative tilgang til vores samskabelsesprojekt tager udgangspunkt i, at børnene i Mdodo skal give udtryk og fortolke deres egne indtryk af dyr, ved at lave masker. Børnene vælger selv hvilke materialer de vil benytte til dette. (skal vi skrive om bevægelseshalløjet)

Vi har valgt at inddrage den tyske teoretiker Friedrich Von Schiller, som mener, at mennesket er født med tre medfødte drifter:

•       Stofdriften
•        Formdriften 
•       Legedriften
•     Stofdriften 

er forbundet til mennesket, som et fysiologisk væsen med følelser. Det er menneskets trang til at bruge den materielle verden, stoffet, og herigennem få opfyldt sine basale behov. Formdriften er det enkelte individs drift efter at forme verden. Denne er afhængig af kulturen, og beskrives også som forstanden.

Stofdriften og formdriften, altså følelsen og forstanden, udgør tilsammen den sidste drift legedriften.
Legedriften skal forstås som den drift som driver os til at lege og udtrykke os æstetisk. Dette er også grunden til at Schiller ser legedriften, som det mest optimale i tilværelsen, hvis vi som mennesker skal kunne frigøre os, udfolde os og realisere os selv individuelt.

I perspektiv til Schillers teori om menneskets tre medfødte evner, vil vi i vores samskabelsesprojekt forsøge at give børnene i Mdodo mulighed for at opleve et fristed, hvor følelse og forstand går forud for formålet (Austring & Sørensen, 2006). Måden hvorpå vi vil forsøge at skabe dette fristed er at stimulere deres sanser igennem vores videoblogs, ved at bruge farver, lyde og vores egne kroppe. Vi vil stimulere deres kognitive og sociale udvikling ved at stille dem undrende spørgsmål.